Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Din guide til læder og de forskellige lædertyper

Din guide til læder og de forskellige lædertyper

Din guide til læder og de forskellige lædertyper

Ønsker du at blive klogere på læder? Så er du landet det rigtige sted. I denne blog vil vi gennemgå de forskellige lædertyper og forklare fordelene og ulemperne ved de forskellige lædertyper. Vi gennemgår Faux-, Top-, Full Grain- og Genuine Læder samt Ruskind. Herunder vil der være nogle undertyper, som ligeledes præsenteres. 

Hvorfor lytte til os? Vi er et sneaker brand, som siden 2020 har arbejdet tæt sammen med en producent i Portugal, hvor vores sneakers kommer til live og har derfor gennem årerne indsamlet rigtig meget viden og ekspertise omkring læder. Du kan bruge denne guide til at tage en beslutning om hvilken type læder du vil søge efter om det er en sko, taske, bælte eller andre læderprodukter som møbler, så kan vi fortælle om du får en god kvalitet som holder længe, eller om det er noget mindre godt læder. 

1.    Faux Læder (kunstlæder) - vegansk

Som det fremgår af navnet ”faux” som oversættes til ”falsk” på fransk, er denne type læder ikke ægte læder. Det er nærmere en form for plastik / syntetisk fremstillet læder. 

Fordelene ved Faux Læder er, at det ikke har noget med dyr at gøre, hvorfor det oftest bruges til at lave veganske sko. 

Ulemperne ved Faux Læder er, at kvaliteten generelt ikke er høj. Det bliver hurtigere slidt og er mindre holdbart. Derudover er plastikken brugt i læderet ikke organisk nedbrydeligt, ligesom det er ved ægte læder. 

2.    Full Grain Læder - ægte læder

Denne type læder er meget populær i high-end sko og møbler. Full Grain Læder er kort fortalt det øverste lag af huden, hvor håret er blevet plukket af. Dette læder kan genkendes ved at der kan forekomme ”skønhedspletter” eller ujævnheder som kan være myggestik eller andet som dyret det kommer fra må have haft.

Fordelen ved denne lædertype er, at det er slidstærkt og meget holdbart. Læderet viser historie gennem de fejl der kan forekomme. Det giver et rustikt udtryk og tilføjer personlighed til læderproduktet. Derudover holder det i mange år og kan give en pæn patina overflade gennem årerne. Man skal dog pleje læderet ordentligt.

Ulemperne ved Full Grain Læder er, at de ”charmerende” fejl ikke falder i alles smag. Det kan lede til at ens produkt ikke er ens hver eneste gang. I nogens øjne er dette selvfølgelig også en fordel. Det kan også være man ikke er til et tungt læder, hvilket Full Grain Læder er. Det er også mere krævende at vedligeholde, da det potentielt set kan tørre ud og revne, hvis man ikke bruger læderfedt eller lignende.  

Hos Errant benytter vi ikke Full Grain Læder for at sikre et konsekvent udtryk i skoene, så de er ens hver gang man producerer et par. Det er med til at skabe et minimalistisk udtryk. 

3.    Top Grain Læder - ægte læder

Top Grain Læder minder enormt meget om Full Grain Læder. Forskellen ligger i, at det øverste lag af læderet er blevet skåret fra, hvorfor man mister ”skønhedspletterne” og ujævnhederne. Top Grain Læder benyttes ofte i møbler, bælter, sko og tasker.

Fordelen er, at det er meget høj kvalitet som sikrer, at produktet følger forbrugeren i mange år. Det giver ligeledes et ens udtryk konsekvent hver gang det bruges til at producere med. Ligesom Full Grain Læder kan denne type læder holde i flere generationer med den rigtige pleje. Hvis du ejer et par af vores sneakers eller andre læder sneakers, kan du finde pleje fra Jason Markk til dem her.

Ulemperne ved dette læder er få, men Top Grain Læder, giver mindre åndbarhed i læderet, da det er overflade behandlet for at sikre det ensartede udseende. Læder i Top Grain kan også krakelere over tid, hvis det ikke plejes ordentligt. 

Top Grain Læder er et rigtig godt materiale, så længe man også passer på det. Hos Errant benytter vi Top Grain Læder, da det sikrer et stilrent minimalistisk udtryk. Den høje kvalitet gør også at vi kan give et rigtig godt produkt - selvfølgelig opfordrer vi til at man plejer vores sko ordentligt med bl.a. Jason Markk produkter eller tilsvarende. Du kan finde en pleje guide her.

4.    Genuine Læder - teknisk set læder

Selvom navnet kan hentyde til det er ægte læder, så betyder det bare at det næsten er ægte læder. Med det menes der, at det kan være sammensat læder, som små stykker skindrester blandet sammen med gummi. Det kan også være spaltlæder, som er den allernederste del af skindet. 

En fordel ved denne type læder er, at produkter i dette materiale ofte er billigere samtidig med at det ligner og føles som f.eks. Top- og Full Grain Læder. 

Ulempen ved Genuine Læder er, at det er mindre holdbart. Her menes der især sammensat læder, som kan skalle eller revne over tid. 

5.    Ruskind

Ruskind er en meget kendt type læder. Ruskind er egentlig bare bagsiden af læderet, som har en mere rå / grov overflade. Det er med til at give et rigtig fedt look, som er svært at opnå med andre materialer.

Fordelene ved ruskind er, at det giver et unikt og autentisk udseende, samtidig med det er blødt.  Dette ligger også til grund for, at ruskind ofte bliver brugt i sportssko. 

Ulemperne ved ruskind er, at det er meget følsomt overfor vand og pletter. Det er samtidig lidt mere vanskeligt at rengøre. Der er dog metoder og produkter man kan bruge for at gøre dette nemmere såsom et Suede Cleaning Kit fra Jason Markk. 

Ruskind er et godt valg til den person som vil have et anderledes udseende, som stikker lidt ud af mængden. Det er generelt vigtigt at holde dem i god stand og pleje dem, hvis man ikke skal ødelægge dem hurtigt. Det er et materiale man skal tage hånd om.

Nu er du nået til vejs ende på denne blog. Vi håber din forståelse om læder og kvalitet er blevet bare en smule større. Du er i hvert fald nu klædt bedre på, til at tage en beslutning om hvilken slags læder du gerne vil have næste gang sådan en beslutning forekommer. 

I mange tilfælde vil Top- eller Full Grain Læder være det bedste, da dette giver dig bedst mulig kvalitet og holdbarhed.

ERRANT - FOR ANY MOMENT

Læs mere

Et par hel sorte ERRANT essential sneakers båret af en model iført sorte bukser under et photo shoot

Hvorfor sorte sneakers er det perfekte match til dit outfit

Har du også erfaret, at det nogle gange kan være lidt af en udfordring at style de rigtige par sko med dit outfit? Jamen så er det derfor en god grund til at have et par sorte sneakers i garderoben.

Læs mere
Kan man godt bruge sneakers til jakkesæt?

Kan man godt bruge sneakers til jakkesæt?

Det er blevet mere acceptabelt at benytte pæne sneakers som en klassisk herresko. Det er især gældende for minimalistiske silhuetter som en pæn sneaker har og derfor passer godt til ethvert jakkesæt.

Læs mere